Sejlduo øger forspring i kapløb om dansk OL-billet
I 2016 gik Ida Marie Baad og Marie Thusgaard glip af OL og stoppede for en stund karrieren i skuffelse. I denne uge kan sejlerduoen endelig indløse OL-billet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby ligger nummer tre ved VM i 49erFX og har sat kurs mod OL i Tokyo.
Efter torsdagens tre sejladser ved VM i 49erFX ligger Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby stadig på verdensmesterskabets samlede tredjeplads.
Duoen blev godt nok diskvalificeret i torsdagens første sejlads, men svarede tilbage ved at blive nummer fem og seks i de følgende to sejladser.
Da de danske konkurrenter Ida Marie Baad og Marie Thusgaard samtidig havde en skidt dag på vandet ud for australske Geelong med beskedne pladser som nummer 9, 21 og 16, tog Schütt og Nielsby et skridt mod OL i Tokyo.
De to sejlduoer kæmper nemlig om at blive indstillet som Danmarks OL-par i 49erFX. Resultaterne fra det igangværende VM samt sidste års VM i New Zealand afgør, hvem der skal til Tokyo.
For at komme til OL behøver Baad og Thusgaard ikke nødvendigvis at slutte over deres landsmænd, fordi duoen har et forspring på otte point fra senest VM.
Hvis Baad og Thusgaard slutter maksimalt syv placeringer dårligere end Schütt og Nielsby, sikrer de OL-billetten. Det tyder det dog ikke på nu, hvor Schütt og Nielsby er nummer tre, mens Baad og Thusgaard er på 19.-pladsen efter i alt ni sejladser.
Der resterer seks sejladser.
I 49er rykkede duoen med Jonas Warrer og Jakob Precht Jensen samt duoen Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl frem i den samlede stilling efter torsdagens sejladser.
De ligger nu henholdsvis nummer 8 og 11 i VM-stillingen.
Daniel Nyborg og Sebastian Wright Olsen bevarer en samlet plads som nummer 21.
I bådklassen Nacra 17 ligger Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck nummer 12, mens Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Borreskov ligger nummer 19.
VM i 49erFX, 49er og Nacra 17 slutter lørdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde