Der er meget mere på spil, end der plejer ved et VM, når det danske landshold i sejlsport om små fire uger tager fat på verdensmesterskaberne i Perth i Australien.
VM fungerer som kvalifikation til næste års OL i England, og sejlunionens sportschef, Thomas Jacobsen, sætter næsen op efter at sikre kvalifikation af mindst seks danske deltagere ved legene.
- Jeg har forventning om, at vi som minimum kommer hjem med seks OL-nationspladser i bagagen, og de kommer nok i finnjollen, 49'eren, 470-damerne, laser radial, matchrace og laserjolle.
- Og hvis vi er gode, får vi også en kvindelig windsurfer med, siger Thomas Jacobsen i en pressemeddelelse.
Tre fjerdedele af OL-pladserne bliver fordelt ved VM i Australien, men der er dog en enkelt chance for at kvalificere sig ved et senere stævne, hvis det ikke lykkes i Perth.
- Vores primære mål ved VM er at få OL-nationspladserne i hus. Der er kun to chancer for at sikre dansk olympisk deltagelse.
- Og alle kan forstå, at det er klart bedre at få den i hus nu og sikre sig et halvt års arbejdsro i stedet for at satse på at vinde et ydermandat til maj næste år, siger Thomas Jacobsen.
Der er 33 danske deltagere ved VM, som starter 3. december. Blandt deltagerne er 20 mænd og 13 kvinder fordelt på 20 forskellige både.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde