Men de to tidligere 49'er-sejlere har alligevel præsteret så overbevisende, at de fredag fik overrakt prisen for Årets Sejlsportspræstation 2011 i Bella Center i København i forbindelse med åbningen af udstillingen Både i Bella.
Brødrene Toft leverede i 2011 en meget overbevisende indsats i 49'er-klassen, som i øjeblikket er præget af hård konkurrence nationalt og internationalt.
Det blev til EM-bronze i juli, og ved VM i australske Perth i december lykkedes det Simon og Emil Toft at gentage bronzen på en finaledag, hvor de var tæt på sølvmedaljerne.
De to danske sejlere rykkede desuden kort efter årsskiftet op på førstepladsen på verdensranglisten i 49'er-klassen.
Det var alt sammen fryd og gammen for dansk sejlsport, hvor tre andre 49'er-besætninger garanterede tæt og hård konkurrence frem mod OL i London til sommer.
Men midt i januar faldt bomben, da de to sejlerbrødre meddelte, at de stopper karrieren kort før deres første oplagte OL-chance. Manglende lyst lød meldingen på i et indlæg på deres blog på sejlsport.dk.
Brødrene Toft modtog prisen fra Christian Kamp, som vandt den sidste år. Det er 25. gang, at prisen bliver uddelt, og der var flere tidligere prismodtagere til stede. Blandt dem Jørgen Bojsen-Møller, som vandt prisen de to første år.
Årets Sejlsportspræstation - også kendt som årets sejler - bliver udpeget af en priskomité bestående af forskellige danske medier og ledelsen i Dansk Sejlunion.
Der følger et gavekort på 25.000 kroner med prisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned