Dansk sejlsport er blevet et par markante skikkelser fattigere, efter brødrene Simon og Emil Toft Nielsen har besluttet at indstille deres karrierer.
Beslutningen vækker særlig undren mange steder, eftersom brødrene fører det danske kapløb om en OL-billet i 49'er-klassen.
Tabet af den dygtige duo ødelægger dog ikke troen på et stort OL i bådklassen, hvor Danmark ved det seneste OL i 2008 vandt guld efter et sandt drama.
Team Danmarks direktør Michael Andersen er sikker på, at Danmark også til sommer vil gøre det godt ved OL, der for sejlernes vedkommende foregår ved kysten i Weymouth.
- Jeg synes, vi i 49-klassen har tre andre besætninger med et højt internationalt niveau, siger Michael Andersen
Her peger han på Jonas Warrer/Søren Hansen, Peter Lang/Allan Nørregaard og Peter Krüger Andersen/Nicolai Thorsell.
Jonas Warrer vandt i 2008 OL-guld med sin daværende makker Martin Kirketerp.
Dengang i skarp konkurrence med Søren Hansen, der forud for OL 2008 sejlede sammen med sin bror Peter Hansen og var i skarp konkurrence med de senere guldvindere.
Uanset hvilken dansk duo, der vinder OL-kapløbet og får billetten, er Michael Andersen fortrøstningsfuld.
- Danmark skal nok gøre det godt i 49'er-klassen - også ved OL i Weymouth, siger han.
Michael Andersen føler sig ikke overbevist om, at Simon og Emil Toft Nielsens farvel til sejlsport er definitivt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde