Sejlsport: Danmark vinder endnu en VM-sølvmedalje
Jonas Warrer og Anders Thomsen fik sølv i 49er ved VM i sejlsport. Det var søndagens anden danske sølvmedalje.
De danske både samler på sølv denne søndag ved VM i sejlsport i den spanske by Santander.
I den olympiske bådklasse 49er blev Jonas Warrer og Anders Thomsen nummer to efter den afsluttende medaljesejlads søndag eftermiddag.
Duoen lå også på andenpladsen inden den afsluttende sejlads, og det handlede mere om at forsvare sølvet end om at jagte guldet.
Peter Burling og Blair Tuke fra New Zealand førte nemlig suverænt, og det ændrede søndagen ikke ved.
Tidligere søndag fik også Ida Marie Baad og Marie Thusgaard sølv i 49erFX.
De kunne dog tillade sig at være skuffede, da de sluttede på samme pointtal som vinderne fra Brasilien, der fik guld ved at være bedst i medaljesejladsen i forhold til danskerne.
Danskerne førte inden den afsluttende sejlads.
Den danske delegation kan ud over medaljerne glæde sig over, at VM har sikret Danmark syv billetter til OL i Rio i 2016.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker