Med 2-0-sejren ude over Lyngby har Horsens nu samlet syv point sammen i de seneste tre kampe, og det giver selvtillid, fastslår træner Johnny Mølby.
- Vi er ovenpå. Det var en vigtig kamp for os. Vi har gjort det godt de seneste par kampe, og formkurven er opadgående, så vi vinder fuldt fortjent, siger Johnny Mølby til TV2 Sport.
Han mener, at oprykkerholdet efterhånden har fundet den spillestil og stabilitet, der skal sikre overlevelse i Superligaen.
- Vi har fået nye spillere, som er blevet spillet fint ind på holdet. Vi står meget kompakt og giver ikke mange chancer væk. Og så får vi pludselig scoret på vores chancer, hvilket er det, vi har manglet tidligere, siger Mølby.
- Lige nu fokuserer vi på at skabe afstand ned til bunden. Den ene uge er det det ene hold, der ligger under stregen. Den næste uge er det et andet, så det drejer sig om at få lavet så stor afstand ned til de nederste pladser.
Horsens kom foran ved Gilberto Macena, der straffede sløset spil i Lyngby-forsvaret. Og sløset Lyngby-spil var også nøglen, da Issey Nakajima-Farran scorede til 2-0 i anden halvleg.
Macena er ekstra glad for sin scoring, da den betyder, at han nu har scoret mod samtlige hold i Superligaen.
- Ja, det er jeg glad for. Jeg havde aldrig scoret her. Vi fik en fortjent sejr. Vi levede op til vores niveau, og alle mand kæmpede 110 procent for holdet, siger Macena.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde