Der var smil nok til en reklamekampagne for tandpasta, da FC Nordsjællands 2-0-sejr over AGF var en kendsgerning.
- Det betyder så fantastisk meget for moralen, at vi fik en sejr. Det er noget vi har savnet, siger Nicki Bille Nielsen, der lukkede kampen med sin scoring til 2-0 10 minutter før tid.
Den farlige FCN-angriber var ene om at udgøre en trussel i første halvleg, men efter pausen fik piben en anden lyd.
- Vi vidste, at tiden ville arbejde for os. Selv om vi går efter at vinde alle kampe, så kunne vi bedre leve med uafgjort end AGF, siger Nicki Bille.
Søren Christensen, der blev kampens første målscorer, da han kanonerede bolden ind bag en chanceløs Steffen Rasmussen, kunne drage paralleller til sæsonens første møde mellem de to klubber.
- Da vi mødtes i Farum, var det os, som havde alle chancerne. Det var lige omvendt i denne kamp. Her var vi de effektive, siger FCN-spilleren, der i lighed med sine holdkammerater fandt sejren forløsende.
- Det her giver selvtillid frem mod de kommende kampe. Det er en sejr, vi har ventet på, siger Søren Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned