Matti Breschel markerede onsdag på effektiv vis, at Team Saxo Bank-rytteren hører til blandt cykelsportens allerbedste klassikerryttere, da han vandt det belgiske brostensløb Dwars door Vlaanderen.
Breschels sejr kom efter 20 kilometers imponerende solokørsel, hvor store navne som Tom Boonen og Juan Antonio Flecha ikke var i stand til at svare igen på danskerens angreb.
Sejren kom på en dag, hvor Breschel konstant havde været synligt i feltet, og hvor han hele tiden holdt sig helt tæt på belgiske Tom Boonens hjul.
Den danske mester har klassikerne Flandern Rundt og Paris-Roubaix som sine helt store sæsonmål, og med sejren i semiklassikeren Dwars door Vlaanderen må han nu regnes blandt de absolutte favoritter til at vinde de to løb.
Matti Breschel har tidligere vundet etaper i Vuelta a España og Schweiz Rundt, ligesom det er blevet til en VM-bronzemedalje. Onsdagens sejr er imidlertid den første i de brostensløb, som han fokuserer allermest på.
Der var efter sejren knus fra Matti Breschel til holdkammeraten Fabian Cancellara, der også så stærk ud i løbet og lavede et stort stykke arbejde for Breschel.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker