Sejr over Brøndby står øverst på FCK-kaptajns ønskeliste
FCK vandt senest i Brøndby i april sidste år, mens Brøndby har vundet to gange over FCK på eget græs siden. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Carlos Zeca glæder sig til at møde Brøndby i søndagens derby. Han vil allerhelst vinde over superligarivalen.
Der står mere end tre superligapoint på spil, når FC København søndag gæster Brøndby Stadion.
Som altid er der ekstra store forventninger til opgøret mellem de to lokalrivaler, og sådan er det også for FCK's anfører, Carlos Zeca.
- Et derby er meget specielt - for fansene og for os, fordi vi tydeligt mærker den ekstra spænding og intensitet, der er omkring kampene.
- Der er ikke noget, vi hellere vil end at vinde et derby, fordi vi ved, hvor meget det betyder for vores fans, siger Zeca til FC Københavns hjemmeside.
FC København fik en skidt optakt til kampen, da holdet torsdag blev besejret af FC Midtjylland og røg ud af Sydbank Pokalen, som den danske pokalturnering hedder.
Alligevel føler Zeca sig sikker på, at københavnerne kan gå ind til søndagens opgør med et positivt sind.
- Vi har lagt torsdagens nederlag bag os, og nu kigger vi frem mod de kommende kampe - selvfølgelig først og fremmest derbyet på søndag, siger han.
- Jeg synes, at alt i vores spil peger i den rigtige retning. Vi skal bare fortsætte med at arbejde hårdt, holde fokus og holde sammen på holdet, så er jeg sikker på, at vi nok skal få flere gode resultater, siger han.
Før søndagens opgør er FC København på andenpladsen i Superligaen. Holdet har 31 point - samme antal som FC Midtjylland, men med en ringere målscore.
Brøndby er imidlertid et godt stykke fra toppen. Klubben har blot skrabet 18 point sammen i de første 14 runder og ligger aktuelt på niendepladsen. Imidlertid er der kun to point op til Sønderjyske på fjerdepladsen.
FCK vandt senest i Brøndby i april sidste år, mens Brøndby har vundet to kampe over FCK på eget græs siden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned