Der var oprejsning til de danske curlingkvinder, da holdet sluttede sin deltagelse ved vinter-OL i Vancouver af med en 7-5-sejr over Japan. Resultatet betyder, at danskerne slutter på femtepladsen efter fire sejre af ni mulige i turneringen.
Danskerne har spillet en svingende turnering, men der var tale om en bundsolid og godkendt indsats mod japanerne. Sejren blev grundlagt i tredje ende, hvor danskerne lavede tre point, og den blev slået fast, da holdet lavede yderligere en treer i ottende ende.
Kampen havde kun kosmetisk betydning, idet det allerede inden første sten stod klart, at ingen af holdene havde mulighed for at nå i semifinalen.
Danmark mistede reelt sin medaljechance, da holdet tabte 7-8 til Schweiz undervejs i turneringen i en kamp, hvor holdet havde fordelen af at sætte sidste sten i den afgørende ende ved stillingen 7-7. Schweizerne stjal imidlertid et point og sejren, der altså skulle vise sig at få stor betydning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned