Sejr til Rune Nilsson
Foto: Borberg Thomas
Borberg Thomas
Rune Nilsson er videre til ottendedelsfinalen ved VM i brydning.
Rune Nilsson blev den første Thor-bryder, der vandt en kamp ved VM i brydning i Herning. Han besejrede Sherzod Urguchev fra Uzbekistan i sin første match og er nu klar til ottendedelsfinalen mod repræsentanten for enten Moldova eller Sydkorea.
Det blev en tæt kamp mod uzbekeren. Rune Nilsson vandt 2-1 i perioder med cifrene 1-0, 0-1, 2-0.
Den stående brydning endte 0-0 i første periode, hvorefter Rune Nilsson skulle forsvare sig i parterre. Det gjorde han suverænt. Det gav et point, da modstanderen ikke lykkedes med noget.
Anden periode blev en kopi med omvendt fortegn. Den stående brydning foregik i forsigtig stil og ingen scorede point. I parterre var det nu uzbekeren, der skulle forsvare. Det gjorde han godt og til et point.
I tredje periode endte den stående brydning igen uden point, og lodtrækningen gav uzbekeren fordel af at være den forsvarende i parterre. Men Rune Nilsson lykkedes med et flot angreb og scorede et point ved at rulle sin modstander rundt og et mere ved at skubbe ham ud af ringen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker