Kampcifrene på 6-3, 6-2 synes at fortælle om en legende let sejr for danske Caroline Wozniacki mod den amerikanske wild card-spiller Sloane Stephens i Indian Wells.
Men verdens bedste tennisspiller føler sig endnu ikke ganske på toppen efter sejren i anden runde af WTA-turneringen i Californien.
- Jeg havde en fornemmelse af, at min timing ikke var helt god endnu, og Sloane tog sine chancer. Hun spillede godt.
- Men jeg tager en kamp ad gangen, og forsøger at udvikle mit spil, siger Caroline Wozniacki til Reuters.
- Jeg har det godt. Det er altid skønt at sejre, og den første kamp er svær. Men jeg kom igennem, så det er dejligt, siger danskeren.
Den 20-årige odenseaner startede turneringen i anden runde mod den 17-årige amerikaner efter at have siddet over i første runde.
Nu venter et opgør mod spanske Maria Jose Martinez Sanchez.
Det kan blive en alvorlig affære for Caroline Wozniacki, som har tabt de tre indbyrdes opgør mod den 28.-seedede spanier. Senest tabte danskeren 4-6, 2-6 til Maria Jose Martinez Sanchez ved WTA-turneringen i Rom sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker