Sejrer i verdens største etapeløb
På CELF i Nykøbing går et af de største danske cykelsportstalenter.
I Nykøbing bor et af de største talenter i dansk cykelsport. Han har netop leveret et af de største danske resultater en dansk juniorrytter nogensinde har præsteret.
17-årige Magnus Cort blev samlet vinder af verdens største etapeløb for juniorer, Junior Nations Cup Fredsløbet i Tjekkiet, der sluttede søndag. Samlet sejrede Magnus Cort 1,03 minutter foran russeren Aleksei Ribalkin, mens den franske verdensmester Olivier Le Gac blev nummer tre.
Magnus Cort vandt to etapesejre og blev endvidere vinder af pointtrøjen.
- Det er meget imponerende, at Magnus kan vinde Fredsløbet og specielt den forholdsvis overbevisende måde ved, at han vinder med over et minut er fantastisk, siger juniorlandstræner Henrik Simper, som mener, at dette er det største, han har prøvet som træner.
Magnus Cort kan se tilbage på en kometagtig forårssæson. I spril blev han samlet nummer tre i det kroatiske løb Tour of Istris, der ligeledes er en del af Nations Cup.
Magnus Cort er født og opvokset i Rønne på Bornholm. I august kom han til CELF i Nykøbing, hvor han kombinerer grunddannelsen til cykelmekaniker med sin aktive cykelkarriere.
- Jeg har undervisning hver dag til klokken 13, hvorefter jeg træner i eftermiddagstimerne, fortæller det store danske cykelsportstalent, som er en af ti cykelryttere under Sportscollege Lolland-Falsters regi på CELF.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker