Sejrsmål i sidste sekund
Mikkel Kaagaard forsøger at slippe imellem Frederikshavns Eigil Feddersen 5) og Casper Holmen (7). I baggrunden er Magnus Campbell (20) klar med assistance. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Team Sydhavsøerne slår Frederikshavn med hiv og sving.
På en straffekastscoring i sidste sekund lykkedes det Team Sydhavsøerne at besejre Frederikshavn 27-26 i søndagens 1. divisionsopgør i Maribo-Hallerne.
Martin Vilstrup var manden, der hamrede bolden i netmaskerne fra syvmeterstregen.
Men at kampen skulle have en spændende afslutning skyldes sjusk fra hjemmeholdets side.
Foran 23-18 godt en halv snes minutter før lukketid burde kampen være lukket.
Men i de døende minutter fik blandt andre træner Johan Zanotti raget en udvisning til sig - og det var tæt ved at koste det ene point.
Frederikshavn fik udlignet til 26-26 godt et halvt minut før tid. Team Sydhavsøerne spillede med en ekstra markspiller i de sidste sekunder, hvor U/18-spilleren Marc Trolle fik fremtvunget et straffekast med fire sekunder tilbage.
Martin Vilstrup blev både matchvinder, topscorer med ni mål og kåret til Man of the Match.
Læs meget mere tirsdag i Folketidendes papiravis.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker