Danmark får seks ryttere - og ikke som frygtet tre ryttere - med til VM i cykling, der køres i australske Geelong den 3. oktober. Det skriver politiken.dk.
Den officielle bekræftelse mangler fortsat fra den internationale cykelunion, UCI. Men efter søndagens resultater i Wattenfall Cyclassics og andre cykelløb er det ifølge hjemmesiden 99,9 procent sikkert, at Danmark ligesom sidste år får seks VM-deltagere.
Det har ellers længe tegnet til, at landstræner Lars Bonde måtte nøjes med at sende tre ryttere af sted, men det blev med stor sandsynlighed ændret søndag.
Ifølge Politiken.dk's beregninger er det placeringen på den europæiske rangliste, der giver Danmark seks pladser. Her bliver de seks bedste lande belønnet med seks VM-pladser.
Selv om Danmark er langt fra at være Europas sjettebedste nation, så kvalificerer lande som Spanien, Italien, Belgien, Rusland, Schweiz, Tyskland og Holland sig gennem resultater på Pro Touren, hvilket betyder, at Danmark rykker op på en sjetteplads på den rensede europæiske rangliste.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker