Seksdagesløbenes mester er død
Patrick Sercu (til højre) ses her under et seksdagesløb i Ballerup. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Patrick Sercu er død, han blev 74 år gammel. Han er den mest vindende rytter i seksdagesløbenes historie.
Den mest vindende rytter i seksdagesløbenes historie, belgieren Patrick Sercu, er død. Han blev 74 år gammel.
Det oplyser det belgiske medie VTM ifølge cyclingnews.com.
Patrick Sercu har i flere år døjet med et skrantende helbred, fortæller sønnen Christophe.
- Hans helbred har været ustabilt i flere år, og i de seneste uger er det blevet kraftigt forværret.
- Begravelsen vil foregå for den inderste kreds, siger sønnen.
Patrick Sercu har vundet 88 seksdagesløb i sin karriere. Det er 14 flere end australieren Danny Clark, der er nummer to på listen over de mest vindende i seksdagesløbene.
I 1977 vandt Sercu det københavnske seksdagesløb sammen med Ole Ritter. Han har også vundet tre seksdagesløb sammen med Gert Frank, det var i 1980 i Herning, 1981 i Gent og 1983 i København.
Den sidste sejr med Gert Frank var samtidig Sercus sidste sejr i et seksdagesløb.
Foruden sejrene i seksdagesløbene vandt Sercu i 1964 OL-guld i 1000 meter på banen.
Sercu udmærkede sig også på landevejene. I 1974 vandt han således pointkonkurrencen i Tour de France. I tillæg vandt han seks etapesejre i Touren i løbet af sin karriere.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker