Italieneren Mario Balotelli blev afkrævet bedre præstationer af sin træner Roberto Mancini, og svaret fik træneren tirsdag, da Manchester Citys 20-årige angriber scorede hattrick i hjemmeholdets 4-0-sejr over Aston Villa.
Den unge italiener har omgivet sig selv med stormvejr, siden han skiftede fra Inter til Manchester City fra starten af denne sæson.
Først kaldte han sig selv verdens næstbedste spiller efter Lionel Messi, siden måtte hans manager Roberto Mancini sætte ham på plads, og bede spilleren tale med benene i stedet for munden.
Det gjorde han i den grad, da Manchester City besejrede Aston Villa tirsdag. Efter otte minutter scorede Balotelli på straffe og tyve minutter senere bragte han City foran 3-0.
I anden halvleg kunne Balotelli igen snyde Aston Villas målmand Brad Friedel på straffespark. Derved mere end fordoblede han sin scoringshøst i Premier League for Manchester City, hvor det før kampen kun var blevet til to mål.
Mario Balotelli var muligvis særlig motiveret af, at det umiddelbart inden kampen kom frem i engelske medier, at italieneren har hjemve. Han finder sig ikke godt tilpas i England, kunne The Guardian afsløre.
Siden har Manchester Citys manager efter samtale med sin assistent Brian Kidd dog dæmpet stormen om den unge italiener ved at udtale, at den slags problemer er meget normale for unge spillere.
- Brian Kidd fortalte mig, at Cristiano Ronaldo havde samme slags problemer, da han ankom til United og havde brug for at vænne sig til omgivelserne, siger Mancini til The Guardian.
Peter Løvenkrands fik det sidste kvarter af Newcastles kamp mod Tottenham, men danskeren måtte æde et nederlag på 0-2 efter næsten 30 minutters overtal, da Younes Kaboul blev smidt ud.
Fra bænken i Stoke kunne Thomas Sørensen se sin afløser Asmir Begovic blive passeret to gange inden for de første ti minutter i holdets 0-2-nederlag til Fulham.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker