Selvmål udløser tiltrængt sejr til Inter
Inter holder sig med fremme i den italienske mesterskabskamp efter en hjemmesejr på 1-0 søndag over Palermo.
Sejren betyder, at Inter på tredjepladsen holder snor i topholdet Juventus, der har et forspring på fire point.
De blå- og sortstribede spillere styrede ligesom i de seneste tre kampe i Serie A mod pointtab, men et Palermo-selvmål af Santiago Garcia et kvarter før slutfløjt udløste tre point.
Mødet på San Siro var samtidig et gensyn for Palermos træner Gian Piero Gasperini, der i sidste sæson blev fyret efter bare fem kampe på trænerbænken for Inter.
Forud for søndagens opgør havde Gasperini været ude at sige, at Inter nu har taget flere af de idéer, han forsøgte at implementere, til sig. Blandt andet Inters tremandsforsvar, hvilket Gasperini ikke fik lov til at indføre for et år siden.
Lazio og Roma kæmper også for at holde sig tæt på de bedste hold i Serie A, og hovedstadsklubberne fik også tre point med fra søndagens spillerunde. Lazio slog Parma med 2-1, mens Roma fik en udesejr på 3-1 i Siena.
Bolognas danske forsvarsspiller Frederik Sørensen var med i de første 54 minutter, da Bologna slog Atalanta med 2-1. Sørensen fik en advarsel kort før, han blev udskiftet, mens stillingen var 1-1.
Sejren betyder, at Bologna rykker op over nedrykningsstregen i Serie A.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker