Semenya vinder OL-sølv på 800 meteren
Foto: David Gray /Scanpix
David Gray /Scanpix
En af de mest kontroversielle deltagere ved OL, den sydafrikanske løber Caster Semenya, vandt lørdag aften sølv på kvindernes 800 meter.
Semenya satte en imponerende slutspurt ind, hvor hun fra en position bagest i feltet overhalede samtlige konkurrenter med undtagelse af den russiske guldvinder Maria Savinova, der vandt i tiden 1.56,19 minutter.
Hvis Semenya havde skruet farten op bare nogle få meter tidligere, havde hun måske nappet guldet. Sydafrikaneren blev noteret for en tid på 1.57,23 minutter.
Caster Semenya vandt i 2009 VM i Berlin, men blev efterfølgende underlagt en kønstest, da der blev rejst tvivl om, hvorvidt hun i virkeligheden var en kvinde.
Sagen skabte stor medieomtale, men den havde intet på sig, og derfor fik Semenya lov til at beholde sin VM-titel og præmiepenge. Sidste år vandt hun sølv ved VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde