Semifinalen er hjemme for Wilbek: Jeg er lettet
Det var med et lettelsens suk, at landstræner Ulrik Wilbek efter mandagens 28-24-sejr over Ungarn kunne konstatere, at de danske håndboldherrer endnu en gang har spillet sig i en EM-semifinale.
For danskerne måtte kæmpe igennem hele kampen for at holde de godt fightende ungarere fra fadet, og sejren var mere et resultat af hårdt arbejde end af flot spil.
- Ja, jeg er lettet. Vi var overhovedet ikke oppe og ringe på samme måde som mod Spanien, sagde Ulrik Wilbek til TV2 efter kampen.
- Det var en kamp, der så ud til at tage hårdt på begge hold. Ungarerne spiller meget klogt.
I semifinalen skal Danmark møde et af holdene fra den anden mellemrunde, der spilles i Aarhus, og meget tyder på, at det bliver en gentagelse af sidste års VM-semifinale mod Kroatien.
- Ja, det ser ud til, at det bliver Kroatien, og det er, som det er, siger Ulrik Wilbek med et smil i øjenkrogen.
Danmark møder onsdag Island i den sidste mellemrundekamp. Opgøret er uden betydning for danskerne, der dermed kan give et par af nøglespillerne et tiltrængt hvil.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned