FC Københavns danske fodboldmestre fik en sejr, da klubben tog hul på titelforsvaret i den danske pokalturnering, Ekstra Bladet Cup, og er nu klar til ottendedelsfinalerne. Men det holdt hårdt, før Elite 3000 fra Helsingør lod sig besejre 2-1 efter at have solgt sig meget dyrt.
FCK kom ellers planmæssigt foran mod holdet fra Danmarksserien, da Dame N'Doye scorede efter fire minutter af kampen i Helsingør. Men københavnerne fik ikke scoret yderligere i første halvleg.
Til gengæld var hjemmeholdets Jonas Rohrberg vaks, da han udnyttede en fiks fremlægning og passerede Johan Wiland i FCK-målet med 20 minutter tilbage af opgøret.
En sensation lurede for Elite 3000, hvis træner Bjarne Jensen udmærket kender til pokalsensationer. Han var Brøndby-spiller, da Skagen i 1987 skabte den største sensation i pokalturneringens historie ved at vinde de to klubbers opgør efter straffesparkkonkurrence.
Brasilianske Ailton Almeida, som kun var en lille dreng dengang, ville det imidlertid anderledes og afgjorde opgøret med et flot diagonalskud, som gik i nettet via indersiden af stolpen.
Randers FC fik en længe ventet sejr, da klubben på udebane pulveriserede Vejen med cifrene 9-0. Kasper Lorentzen scorede to gange for træner John "Faxe" Jensens mandskab, som er uden sejr i ni SAS Liga-kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde