Sen FCM-scoring sænker AGF's ti mand
Kampens to hovedpersoner: AGF's Frederik Tingager fik et tidligt rødt kort, inden Anders Dreyer lavede FC Midtjyllands sejrsmål kort før tid. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Et rødt kort og en sen scoring blev udslagsgivende, da FC Midtjylland søndag slog AGF med 1-0 på Ceres Park.
FC Midtjylland udnyttede til sidst, at holdet var i overtal i mere end en time, da AGF søndag blev besejret med 1-0 på Ceres Park i 12. runde af Superligaen.
Trods AGF-udvisningen var FCM ikke i hopla, men holdets offensive profil Anders Dreyer viste den fornødne kynisme, da han fik bolden serveret i det 87. minut.
AGF har nu tabt fem af de seneste seks kampe i Superligaen, og forsvarsspiller Frederik Tingager vil nok begræde, at han kom med knopperne forrest ind i Piones Sistos skinneben efter knap en halv time.
Sejren sender FCM på 17 point og femtepladsen i Superligaen, og midtjyderne har nu syv point op til FC Nordsjælland på førstepladsen. AGF forbliver på 16 point, hvilket FC København også har
FCM kom bedst ud af starthullerne og havde optræk til store chancer i det første kvarter.
I det 28. minut fik midtjyderne endnu mere momentum, da Tingager fik direkte rødt kort, efter at han i en glidende tackling stemplede FCM-kantspiller Pione Sisto på skinnebenet.
Efter pausen knoklede FCM på for et føringsmål, mens AGF forsvarede tappert og håbede på kontrachancer den anden vej.
I indledningen af halvlegen kom Patrick Mortensen frem til en stor chance efter et flot opspil, men AGF-angriberen skød lige på FCM-keeper Jonas Lössl.
Efter et massivt pres fik FCM endelig hul på bylden i det 87. minut, da offensivprofilen Anders Dreyer resolut flugtede bolden i mål til slutstillingen 1-0
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned