Sen scoring giver Randers godt udgangspunkt
Sønderjyske dominerede, men Randers slap alligevel fra Haderslev med 1-1. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Sønderjyske dominerede store dele af opgøret, men en sen scoring sikrede Randers 1-1 i Haderslev.
Randers hentede søndag et godt udgangspunkt i Superligaens Europa-playoff, da holdet med en sen scoring spillede 1-1 på udebane mod Sønderjyske.
Opgøret blev domineret af hjemmeholdet, som tilspillede sig mange store chancer i kampen, men Randers formåede alligevel at spille uafgjort med en scoring otte minutter før tid.
Efter en afventende start på opgøret overtog Sønderjyske stille og roligt initiativet, hvilket resulterede i flere fine muligheder til hjemmeholdet.
Midtbanespiller Marco Rojas fik efter 27 minutter en stor chance for Sønderjyske, men afslutningen strøg langt over mål.
Sønderjyske fortsatte med at dominere og efter 38 minutters bragte sønderjyderne sig i front.
Kantspiller Danny Amankwaa tog et flot løb med bolden og fandt Christian Jakobsen, som elegant sparkede bolden i mål.
Randers virkede ikke til at have et modsvar på Sønderjyskes overtag, og derfor fortsatte dominansen fra anden halvlegs start.
Udeholdet kunne i flere omgange takke målmand Patrik Carlgren for, at holdet ikke kom yderligere bagud.
Efter 58 minutters spil leverede den svenske Randers-målmand en god redning, da Marco Rojas kom frem til en stor chance inde i Randers-feltet.
Sønderjyske fortsatte med at producere chancer, og indskiftede Peter Christiansen fik efter 78 minutters en åben mulighed, men angriberen misbrugte det store tilbud.
Randers havde ikke vist meget offensivt spil, men efter 82 minutters spil fik holdet alligevel scoret, da Saba Lobjanidze headede bolden i mål til slutresultatet 1-1.
Der er returopgør i Randers på søndag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde