Werder Bremen holder fast i sin flotte stime af kampe som ubesejret i den tyske Bundesliga i fodbold.
Lørdag holdt det dog meget hårdt, før Daniel Jensens klub opnåede 2-2 på hjemmebane mod de regerende mestre, Wolfsburg. Med resultatet strøg Werder Bremen op på en foreløbig førsteplads, og holdet er nu ubesejret i 13 ligakampe i træk.
Midterforsvareren Per Mertesacker blev redningsmand i sidste minut, da han steg meget højt til vejrs og headede kampens afsluttende scoring i nettet.
På det tidspunkt så det ellers ud til, at Wolfsburg på to mål af Edin Dzeko skulle løbe af med sejren.
Angriberen fra Bosnien-Hercegovina bragte gæsterne foran kort før pausen, da han afsluttede lang tids scoringstørke i Bundesligaen.
I anden halvleg fik Hugo Almeida udlignet for hjemmeholdet, da han drønede bolden i mål fra tæt hold efter et hjørnespark.
Edin Dzeko var tæt på at bringe gæsterne foran igen, da hans skud strøg lige forbi Werder-målmanden Tim Wieses mål, men i kampens afsluttende fase fik angriberen en flot fremspilning fra Karim Ziani, som Dzeko klinisk sendte i mål.
18 minutter før tid kom Daniel Jensen på banen for Werder Bremen, og danskeren nåede at pådrage sig et gult kort.
Thomas Kahlenberg fik de sidste 10 minutter for Wolfsburg.
Werder Bremen fører Bundesligaen på en bedre målscore end Bayer Leverkusen, som har spillet en kamp færre. Allerede lørdag aften kan Schalke 04 dog overtage førstepladsen, hvis holdet ude besejrer Borussia Mönchengladbach.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker