Midtbanespilleren José Callejón blev kort før tid den store helt for Real Madrid, som med nød og næppe lørdag aften sikrede sig en vigtig 2-1-udesejr over Real Mallorca i Primera Division.
Sejren betyder, at Madrid-holdet er hele otte point foran ærkerivalen FC Barcelona, som først skal i aktion søndag hjemme mod Betis. Men her det et faktum, at mesterholdet ikke må smide point, for så er Real Madrid for alvor smuttet væk.
Real Madrid kom ellers bagud 0-1 mod første halvlegs afslutning, hvor den israelske angriber Tomer Hemed headede bolden i mål efter en god hjørnespark-kombination.
Føringen holdt indtil 20 minutter før tid, hvor den indskiftede argentinske angriber Gonzalo Higuaín udlignede. Han var kommet på banen fra anden halvlegs start.
Og efter en del skud på mål i slutfasen lykkedes det så José Callejón, som har været en af sæsonens åbenbaringer for Real Madrid, at blive matchvinder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker