Sene mål sikrer dansk ishockeysejr i VM-generalprøve
Mikkel Bødker var for første gang i denne sæson med på ishockeylandsholdet, der vandt 3-1 i Østrig. Foto: Alexander Forst/Ritzau Scanpix
Alexander Forst/Ritzau Scanpix
Danmark var bagud indtil ni minutter før tid, men endte med en 3-1-sejr på udebane over Østrig.
Det danske ishockeylandshold rejser til VM i Slovakiet med en succesoplevelse som sidste indtryk.
Danmark vandt generalprøven med 3-1 på udebane over Østrig, efter en kamp hvor det danske mandskab gemte scoringerne til sidst.
Østrig kom foran på Peter Schneiders scoring i anden periode, men tre danske træffere i kampens sidste ni minutter vendte resultatet på hovedet.
Det danske landshold var forstærket med NHL-spilleren Mikkel Bødker og de tilbagevendte Peter Regin og Nicklas Jensen, der begge har været plaget af skader i de seneste uger.
Landstræner Heinz Ehlers havde sat de tre profiler i samme kæde, og det var netop den stærke trio, der sørgede for udligningen 11 minutter inde i tredje periode.
Det var altid giftige Nicklas Jensen, der sendte pucken i nettet i powerplay, mens Regin og Bødker begge blev noteret for en assist.
Godt tre minutter før tid kom Danmark foran, da Frederik Storm gjorde det til 2-1 efter forarbejde af Matias Bau.
Og mindre end et minut senere blev det også 3-1. Jesper Jensen Aabo stod for scoringen.
Danmark var uden Stanley Cup-vinderen Lars Eller, der træder ind på holdet til den første VM-kamp 11. maj, hvor Danmark møder Frankrig.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde