Lørdag aften fandt FC København ud af, at det topseede hold i københavnernes Champions League-gruppe, FC Barcelona, er til at slå - og endda på Camp Nou.
Det beviste oprykkerholdet Hercules, der var på besøg på FC Barcelonas hjemmebane og drog derfra med en sensationel sejr på 2-0 efter to scoringer af Nelson Valdez.
I sidste sæson tabte FC Barcelona kun en enkelt kamp i 38 opgør i Primera Division, og nu har holdet samme antal nederlag efter bare to spillerunder. Nederlaget var en sensation, men ikke speciel heldigt, da udeholdet havde lige så mange chancer i kampen som stjernemandskabet fra Catalonien. Til sidste i kampen var Hercules endda uhyre tæt på at øge til 3-0.
Barca-træner Josep Guardiola havde valgt at spare spillere som Xavi og Dani Alves fra kampens start, men det forklarer ikke, hvordan holdet, der trods alt stillede op med spillere om David Villa og Lionel Messi, kunne spille så dårligt.
Det må under alle omstændigheder give FC København håb at se, at det kan lade sig gøre at besejre FC Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde