Sensationshold slår Winnipeg og er klar til finale i NHL
Vegas Golden Knights sendte Nikolaj Ehlers og Winnipeg ud af slutspillet og er klar til Stanley Cup-finalen.
Vegas Golden Knights er som det første hold klar til finalen i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Søndag aften dansk tid besejrede denne sæsons sensationshold Winnipeg Jets med 2-1. Dermed vinder holdet fra Las Vegas slutspilsserien med 4-1 i kampe.
Nikolaj Ehlers fik godt 16 minutter på isen for Winnipeg Jets. Danskeren havde to skud på mål i den scoringsfattige kamp.
Første periode endte 1-1, hvorefter Ryan Reaves scorede sejrsmålet for Vegas Golden Knights knap halvvejs inde i anden periode.
Hvis det skulle lykkes Vegas Golden Knights at vinde Stanley Cup-finalen, vil det være en af de største overraskelser i NHL's historie.
Før sæsonen havde bookmakerne ifølge nyhedsbureauet Reuters fuldstændigt afskrevet holdets chancer og gav odds 500 til 1 på, at klubben ville vinde mesterskabet i sin debutsæson i NHL.
I finalen skal Vegas Golden Knights møde vinderen af semifinalen mellem Washington Capitals og Tampa Bay Lightning. Washington med Lars Eller på holdet er bagud med 2-3 i kampe.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker