Upåagtede Pastor Maldonado fra Williams-holdet sejrede nemlig ved det spanske grand prix i Barcelona. Det var den 27-årige venezuelaneres første sejr i Formel 1, hvor han i sin debutsæson sidste år scorede ét sølle point.
Maldonado, hvis bedste placering i et grand prix inden søndagens løb var en ottendeplads, vandt foran to tidligere verdensmestre, Fernando Alonso (Ferrari) og Kimi Räikkönen (Lotus).
McLarens Lewis Hamilton, som var hurtigst i kvalifikationen, men blev degraderet til sidstepladsen i startrækkefølgen på grund af utilstrækkelig benzin i bilen, kørte sig meget flot op i feltet. Englænderen sluttede som nummer otte.
Men dette grand prix handlede om Maldonado, der allerede i kvalifikationen fik vist, at han havde god fart i sin racer.
Efter Hamiltons degradering startede Maldonado som etter, og selvom hjemmebanefavoritten Fernando Alonso var hurtigst i begyndelsen og overhalede Maldonado, gik Williams-køreren ikke i panik.
For en kører, der aldrig er i nærheden af de øverste pladser, leverede Maldonado et fremragende og fejlfrit løb, selvom den dobbelte verdensmester Alonso konstant pressede ham.
Tyske Sebastian Vettel (Red Bull) - de seneste to sæsoners verdensmester - blev nummer seks og forsvarede førstepladsen i den samlede stilling. Med 61 point måtte Vettel dog se Alonso ligeledes komme op på samme antal point.
Det næste grand prix køres i Monacos berømte gader om to uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde