Sent birdiehattrick sender Neergaard tilbage mod toppen
Rasmus Neergaard fortsætter de lovende takter i Qatar. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Rasmus Neergaard lukkede lørdag sin runde med tre birdies og ligger godt til i Qatar Masters.
Lørdag lignede længe en nedtur for den danske golfkomet Rasmus Neergaard, men en forrygende slutspurt holdt ham i toppen af Qatar Masters.
Før fjerde og sidste runde ligger 25-årige Neergaard på en delt femteplads med en samlet score på otte slag under banens par.
Det er fem slag efter kinesiske Hao-Tong Li, der er gået i udbrud på førstepladsen.
Neergaard var to slag over par for runden efter de første ni huller lørdag og fik kun revancheret sig med en enkelt birdie inden de tre sidste huller.
Her viste han til gengæld, hvorfor han i 2024 fik sit store gennembrud med tre turneringssejre og en samlet sejr på Challenge Touren.
Tre birdies i rap sendte ham således tilbage i topstriden og op som bedste dansker.
Den ære havde Jeff Winther ellers indtaget indtil Neergaards slutspurt. Den 36-årige sjællænder ligger før sidste runde delt nummer 12 med seks slag under par.
Qatar Masters, der i 2011 havde Thomas Bjørn som vinder, har en samlet præmiepulje svarende til 18 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker