Sent græsk mål sender Arsenal ud af Europa League
Youssef El-Arabi blev helten for Olympiakos, da han med sin 2-1-scoring sendte grækerne videre i Europa League. Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Arsenal var på vej videre i Europa League, indtil en sen scoring af Olympiakos sendte London-klubben ud.
Arsenal så med møje og besvær ud til torsdag at have kæmpet sig videre i Europa League mod Olympiakos i 16.-delsfinalen.
Efter at 0-1 sendte kampen i forlænget spilletid, udlignede Pierre-Emerick Aubameyang i det 113. minut. Dermed så billetterne til ottendedelsfinalen ud til at ende i London, men grækerne ville det anderledes.
Med et mål i sidste minut blev det nemlig Olympiakos, der med en 2-1-sejr endte med at gå videre på reglen om udebanemål efter 2-2 samlet.
Hvis Arsenal havde avanceret, ville Danmark have scoret en stor fodboldgevinst.
Et græsk exit ville nemlig betyde, at Danmark var sikret en plads i top-15 på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) koefficient-rangliste i denne sæson.
Det ville udløse to danske pladser i kvalifikationen til Champions League i 2021/22-sæsonen.
Det kan dog stadig ende med at ske. Danmark ligger aktuelt på 14.-pladsen, men superligaklubberne må altså vente lidt endnu, før de kan juble over udsigten til flere pladser i jagten på at blive en del af klubfodboldens fineste selskab i fremtiden.
Mens Arsenal røg ud, gik Manchester United videre. Solskjær og co. sendte belgiske Club Brugge ud efter en samlet sejr på 6-1.
Mens det blot blev til 1-1 i Belgien i sidste uge, så var United overlegne torsdag, hvor holdet på Old Trafford sejrede sikkert med 5-0.
De to nyankomne spillere Bruno Fernandes og Odion Ighalo scorede til henholdsvis 1-0 og 2-0. Førstnævnte på straffespark efter et opløb, der sendte tankerne tilbage til Grys famøse rejehop ved det danske melodigrandprix i 1983.
Scott McTominay gjorde det til 3-0 kort før pausen. I slutningen af kampen bankede Fred de sidste to søm i belgiernes kiste.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie