Nickas Bendtner kan konstatere, at der fortsat er et stykke vej til startopstillingen i Arsenal. Den danske landsholdsprofil var således sidst i angrebskøen, da Arsenal med et mål i slutminutterne hjemme slog bundklubben West Ham med 1-0.
Førsteangriberen Marouane Chamakh startede som ventet inde, og da manager Arsené Wenger midt i anden halvleg satsede offensivt ved at pille den defensive midtbanespiller Denilson ud, var det hurtige Theo Walcott, der blev smidt ind.
Først med godt 10 minutter igen blev Bendtner sendt på banen i stedet for Andrey Arshavin. Han kom dog ikke frem til nogle egentlige afslutninger, men var dog med til at lægge pres på, så Alexander Song kunne skyde frem i feltet og score kampens eneste mål i det 88. minut.
Bendtner står dermed fortsat noteret for to mål i denne sæson, hvor han kun har optrådt tre gange på grund af en langvarig skade.
For West Ham spillede Lars Jacobsen en næsten fejlfri kamp på højre back, og især i defensiven var han påpasselig, når Arsenals teknikere forsøgte at kombinere sig igennem.
West Ham ligger sidst i ligaen, men havde dog også sine muligheder i kampen, og helt frem til slutfløjt eksisterede muligheden for at tage point i kampen.
Ligaens tophold, Chelsea, var tæt på pointtab ude mod Blackburn, men Branislav Ivanovic scorede sejrsmålet til 2-1 godt fem minutter før tid.
Afstanden mellem Chelsea og Arsenal er dermed fortsat fem point i Chelseas favør. Manchester City blev sat i toppen, og er nu yderligere tre point efter, da det skuffende blev til et nederlag ude på 1-2 til Wolverhampton Wanderes.
Manchester United spiller først senere lørdag mod Tottenham
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde