Sent Messi-mål sikrer pokalsejr over Atlético Madrid
Barcelona vinder første kvartfinalekamp mod Atlético Madrid med 1-0.
Onsdagens kvartfinalebrag i den spanske pokalturnering mellem Barcelona og Atlético Madrid blev afgjort af Lionel Messi fem minutter før tid.
Gæsternes Juanfran sparkede ud efter Sergio Busquets, og det udløste et straffespark til Barcelona. I to forsøg lykkedes det for Messi at score kampens eneste mål.
Barcelona stillede foruden Messi op med angrebsstjernerne Luis Suárez og Neymar i startopstillingen.
De to hold mødes igen 28. januar på Atléticos hjemmebane, Vicente Calderon.
- Det er et godt resultat, men vi har en returkamp og det bliver på ny 90 meget intense minutter, siger Barcelonas midtbanespiller Andrés Iniesta.
Atléticos træner, Diego Simeone, har tillid til, at holdets stærke form på hjemmebane kan sikre adgang til semifinalen.
- Opgøret er stadig meget åbent, siger han.
I semifinalen venter enten Getafe eller Villarreal.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde