Sent sejrsmål sender Ajax nærmere CL-avancement
Ajax kom op på siden af Bayern München i Champions Leagues gruppe E efter 1-0-sejr over Benfica.
Fodboldklubben Ajax kom tirsdag aften et stort skridt nærmere ottendedelsfinalerne i Champions League.
Med to danskere i startopstillingen vandt hollænderne 1-0 hjemme over portugisiske Benfica i gruppe E.
Sejrsmålet blev sat ind af Noussair Mazraoui to minutter inde i dommerens tillægsminutter i anden halvleg.
Ajax, der endnu ikke har tabt i gruppen, havde både Lasse Schöne og Kasper Dolberg med i hele kampen, mens Rasmus Nissen Kristensen sad på bænken.
Midtbanespilleren Lasse Schöne havde en tidlig afslutning, der gik forbi mål, og midtvejs i halvlegen havde angriberen Kasper Dolberg en god chance.
Danskeren kom alene med Benfica-målmand Odisseas Vlachodimos, men målmanden afværgede muligheden med en fodparade.
Det lignede en nulløsning, men til sidst vandt Ajax altså alligevel.
Dermed deler holdet førstepladsen i gruppen med tyske Bayern München. Begge hold har syv point og målscoren 5-1.
Tidligere tirsdag vandt Bayern München 2-0 ude over græske AEK Athen i samme gruppe.
Benfica har tre point på tredjepladsen, mens AEK Athen er sidst uden point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde