Sent sejrsmål sender Horsens videre i pokalturneringen
Louka Prip (i gul trøje) lavede det afgørende mål, da Horsens slog Thisted (arkiv). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Louka Prip sænkede Thisted fra 2. division med en scoring i kampens sidste minutter.
Superligaklubben AC Horsens er klar til ottendedelsfinalen i fodboldens pokalturnering, men østjyderne kom på hårdt arbejde på udebane mod Thisted FC fra 2. division.
Horsens vandt 2-1, men måtte vente på forløsningen indtil det 89. minut, hvor Louka Prip scorede gæsternes andet mål, som kom til at afgøre kampen.
Dermed tog favoritterne sejren med hjem fra Thy og skal nu møde Fremad Amager fra den næstbedste række i næste runde.
Horsens kom flyvende fra start på Sparekassen Thy Arena, og allerede i kampens femte minut bragte Simon Okosun superligaholdet i spidsen.
Men Thisted, der aktuelt er nummer fem i 2. division, rystede chokstarten af sig, og midt i anden halvleg fik holdet udlignet. Det var Laurits Bust Sørensen, der stod for 1-1-scoringen.
Det var helt lige frem til kampens sidste minutter, hvor gæsterne altså lavede sejrsmålet og aflyste pokaloverraskelsen.
Dermed er 15 hold klar til ottendedelsfinalerne. 9. oktober spiller Vendsyssel FF og FC Nordsjælland om den sidste plads i næste runde af turneringen, der officielt hedder Sydbank Pokalen.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker