Sent spilletidspunkt giver Rune maksimal restitution
Holger Rune skal spille aftenkamp fredag, når han træder ind i anden runde af ATP 1000-turneringen i Madrid. (Arkivfoto). Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Holger Rune spiller sent fredag, og det er danskeren glad for, da hans ankel kræver mest mulig hvile.
Holger Runes ankel er stadig ikke 100 procent klar. Derfor vækker det glæde hos danskeren og i hans lejr, at hans første kamp ved ATP 1000-turneringen i Madrid fredag ligger sent på dagen.
- Det er perfekt. Vi havde ønsket en sen kamp på grund af anklen. Jo mere tid jo bedre er det i forhold til restitutionen, siger Rune mor og manager, Aneke Rune, til TV 2 Sport.
- Vores ønske handlede mest om anklen. Det var vigtigt for os.
Danskeren, som lørdag bliver 20 år, er sat til at spille kamp fem på banen mod Alexander Bublik fra Kasakhstan.
Det bliver næppe tidligere end 17.30 og formentlig nærmere henad klokken 19 eller 20, afhængigt af hvor lange kampene forinden bliver.
Problemerne med anklen opstod ved turneringen i München i sidste uge, hvor Rune gik hele vejen og vandt en tæt finale over hollænderen Botic van de Zandschulp.
Hvis Holger Rune vinder fredagens kamp, venter i tredje runde spansk modstand i skikkelse af enten Albert Ramos-Vinolas eller 29.-seedede Alejandro Davidovich Fokina.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde