Sent straffe sender Bayern ud af pokalturnering
Thomas Tuchel måtte se sit mandskab smide en 1-0-føring og tabe i pokalkvartfinalen. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
På et straffesparkmål i tillægstiden vandt Freiburg 2-1 over Bayern München i pokalkvartfinalen.
Det bliver heller ikke i denne sæson, at Bayern München kommer tilbage på tronen i den tyske pokalturnering.
Tirsdag røg den sydtyske storklub ud i kvartfinalen efter et nederlag på 1-2 til Freiburg.
Den afgørende scoring blev lavet langt inde i kampens tillægstid på et straffespark.
Bayern vandt senest pokalturneringen i 2020. Freiburg havde inden sidste sæson aldrig været i finalen, men er nu godt på vej mod sin anden optræden i træk.
Bayern kom ellers foran efter små 20 minutter, da Dayot Upamecano steg til vejrs og headede et hjørnespark ind.
Glæden varede dog ikke længe for hjemmeholdet. Otte minutter senere blev der udlignet. Med et brag af et skud halvflugtede Nicolas Höfler fra distancen bolden ind til 1-1.
Efter 45 minutter - og lidt til - målløse minutter i anden halvleg faldt afgørelsen så i tillægstiden. Jamal Musiala fik mere eller mindre tilfældigt blokeret et skud med sin arm i eget felt, og så var der straffespark.
Det sparkede Lucas Höler sikkert ind, og så kunne gæsterne bryde ud i ekstatisk jubel.
Tidligere tirsdag aften spillede Eintracht Frankfurt uden en skadet Jesper Lindstrøm sig videre til semifinalerne med en sejr på 2-0 over Union Berlin.
Den franske profil Randal Kolo Muani lavede begge Frankfurts mål inden for små to minutter kort inde i første halvleg.
Frederik Rønnow sad ude med en skade for Union Berlin, der havde en anden dansk målmand, Jakob Busk, på bænken.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker