Det kan kun gå for langsomt, mener Blatter, der tidligere har været modstander af teknologisk hjælp til dommerne.
Men en scoring fra Englands Frank Lampard - som dommeren ikke så - mod Tyskland ved VM i 2010 har ændret præsidentens synspunkt.
- Vi ønsker ikke en gentagelse af det sidste VM, siger Sepp Blatter.
- Jeg tror, at jeg kan overbevise beslutningstagerne til at arbejde videre med teknologisk hjælp. Vi kan ikke leve med bare at vente og se, hvad der sker, fortsætter præsidenten.
Sepp Blatter er lige nu i England for, at mødes med beslutningstagerne i IFAB, der til juli skal beslutte, om fodbolden skal fortsætte som nu eller benytte sig af teknologiske hjælpemidler.
Præsidenten for det europæiske fodboldforbund, Michel Platini er tilhænger af dommere bag mållinjen, men Blatter er uenig.
- Platini ønsker det ikke, men jeg har ikke lyst til at være til et VM igen og overvære endnu en situation. Så vil jeg dø, siger Fifa-præsidenten.
Debatten om mållinjeteknologi blev atter et tema i weekenden, hvor AC Milans Sulley Muntari ikke fik tildelt en scoring i Serie A-topkampen mod Juventus, selv om hans hovedstød tydeligvis var over målstregen.
Kampen mellem AC Milan og Juventus endte 1-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker