Serber passer fløjten i Champions League-finale
Milorad Mazic dømmer Champions League-finalen mellem Real Madrid og Liverpool. Foto: Scanpix/Boris Horvat
Scanpix/Boris Horvat
Milorad Mazic dømmer sæsonens største klubopgør mellem Real Madrid og Liverpool. Hollænder dømmer EL-finale.
Serberen Milorad Mazic får det store ansvar for at fordele sol og vind lige, når sæsonens Champions League-finale spilles 26. maj.
Den 45-årige dommer er blevet udpeget som dommer til opgøret mellem Real Madrid og Liverpool, der spilles i Kiev.
Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.
Mazic har i denne sæson været dommer i fire Champions League-kampe samt to opgør i Europa League.
Sidste år dømte han finalen i Confederations Cup mellem Chile og Tyskland samt den europæiske Super Cup-finale i 2016 mellem Real Madrid og Sevilla.
Europa League-finalen 16. maj mellem Atlético Madrid og Marseille får hollænderen Björn Kuipers som opmand.
Han dømte også Europa League-finalen i 2013 mellem Chelsea og Benfica.
Både Milorad Mazic og Björn Kuipers er udtaget til at dømme deres andet VM i træk, når sommerens slutrunde løber af stablen i Rusland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned