Serbien slår nabo og er tæt på Nations League-oprykning
Aleksandar Mitrovic gjorde det til 2-0 i lørdagens kamp mod Montenegro. Foto: Marko Djurica/Reuters
Marko Djurica/Reuters
Med to mål på to minutter slog Serbien lørdag Montenegro og sikrede sig et godt udgangspunkt til at rykke op.
Serbien har sin Nations League-skæbne i egne hænder.
Det står klart, efter at serberne lørdag slog naboerne fra Montenegro med 2-1 på hjemmebane i Beograd.
Med sejren har Serbien 11 point efter 5 kampe. Det er nok til at give serberne førstepladsen i gruppe fire i Nations Leagues tredjebedste lag.
Serberne har derfor et godt udgangspunkt, inden de møder Litauen tirsdag i den sidste runde af kampe.
Lørdagens sejr blev grundlagt af to scoringer på to minutter i første halvleg.
Efter en halv times spil gjorde Adem Ljajic det til 1-0 efter et effektivt kontraangreb.
Kort efter blev serbernes føring fordoblet, da Fulham-angriberen Aleksandar Mitrovic satte en lang tå på et indlæg fra Aleksandar Kolarov og gjorde det til 2-0.
Fem minutter senere kunne Mitrovic have gjort det til 3-0 på straffespark, men serberens forsøg på at lave en såkaldt "Panenka" endte over mål.
I stedet var det montenegrinerne, der fik tallene på måltavlen til at ændre sig. Efter flot samspil i Serbiens felt reducerede Stefan Mugosa, der til daglig spiller i sydkoreanske Incheon, til 1-2 med et velplaceret spark.
Målet gav udeholdet blod på tanden, men udligningen udeblev.
Senere lørdag slog Rumænien på eget græs Litauen med 3-0.
Rumænerne kan som de eneste nå at indhente serberne på gruppens førsteplads, men det kræver, at Serbien dummer sig i tirsdagens hjemmekamp mod Litauen. Rumænien skal samme dag til Montenegro.
Serbien topper gruppen med 11 point foran Rumænien med 9. Montenegro har 7 point, mens Litauen med nul point er sikker på at rykke ned i fjerde lag i Nations League.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker