Serbien understreger Europas dominans i Danmarks gruppe
Japan formåede kun at følge med i første halvleg mod Serbien, der nu er tæt på 1/8-finalen.
Det bliver med meget stor sandsynlighed fire europæiske hold, der går videre til 1/8-finalen fra Danmarks gruppe ved håndbold-VM.
Det står klart, efter at Serbien onsdag aften hentede en vital sejr på 27-22 over Japan i Boxen i Herning i det, der lignede en direkte duel om den fjerde og sidste plads i playoff-spillet.
Nu skal Serbien "blot" hente den ventede sejr i den sidste kamp over Tunesien for at klare sig videre. Tunesien har vist sig som det klart dårligste hold i gruppen.
I modsætning til Serbiens tidligere kampe ved VM, hvor spillerne er kørt trætte efter pausen, var det i anden halvleg, at serberne for alvor skabte et forspring.
Japanerne formåede at skabe en lige første halvleg, der endte 13-12 til de serbiske viceverdensmestre, men i anden halvleg blev tingene sat på plads.
Med syv minutter igen bragte Jovana Stoiljkovic Serbien i front med 24-19, og da blev det en umulig opgave for det ellers hårdt kæmpende asiatiske mandskab at skabe overraskelsen.
Hvis serberne løser den sidste opgave mod Tunesien på fredag, er serberne klar til 1/8-finalen.
Ydeligere to europæiske hold er allerede videre til næste runde, nemlig Danmark og Montenegro, mens Japans chancer for at bryde den europæiske dominans hænger i en tynd tråd.
Japanerne skal håbe på ungarsk nederlag mod Danmark onsdag aften, hvorefter Japan selv skal slå ungarerne i sidste runde.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde