Serbisk fuser færdig i Sydhavsøerne

Slobodan Djordjevic blev i begyndelsen af august præsenteret som Team Sydhavsøernes nye storskytte. Men den 26-årige serber slog aldrig til på det lollandske håndboldflagskib, og nu er han fortid i Team Sydhavsøerne.

Cheftræner Jimmy Albrechtsen havde sat Slobodan Djordjevic af førsteholdet til lørdagens 1. divisionskamp i Frederikshavn. I stedet skulle han spille på andetholdet i 2. divisionskampen mod Lammefjorden søndag eftermiddag.

Men dagen før opgøret mod Lammefjorden blev Søren Hansen, træner for 2. divisionsholdet, kontaktet af Djordjevic.
- Han fortalte, at han ikke stillede op på andetholdet og at han ville finde en ny klub, fortæller Søren Hansen.

Dette har man i Team Sydhavsøerne intet imod. Derved kan Team Sydhavsøerne slippe af med klubbens dyreste spiller, som meldes på vej til norsk håndbold.

Slobodan Djordjevic scorede i 10 1. divisionskampe før jul blot 15 gange.

Foto: Slobodan Djordjevic slog aldrig til i Team Sydhavsøerne, hvorfor han nu er fortid i klubben.

Slobodan Djordjevic meldte fra til Team Sydhavsøernes 2. divisionskamp.

Offentliggjort Sidst opdateret