Serbisk landstræner tilgiver Roma-stjerne
Serbiens midlertidige fodboldlandstræner, Ljubinko Drulovic, har tirsdag udtaget AS Romas midtbaneprofil Adem Ljajic til landskampen mod Irland, som spilles 5. marts.
Dermed er han for første gang i to år med på landsholdet, som daværende landstræner Sinisa Mihajlovic bandlyste offensivspilleren fra, fordi Ljajic, der er bosnisk muslim, i forbindelse med en landskamp mod Spanien nægtede at synge med på den serbiske nationalsang.
Ljubinko Drulovic fortæller, at han ikke vil bede sine spillere om at synge med på nationalsangen. Han vil i stedet kræve, at de giver "det bedste, de har" på banen.
Sinisa Mihajlovic stoppede som landstræner i november for i stedet at overtage tøjlerne i den italienske Serie A-klub Sampdoria.
Med Ljajics tilbagekomst er det serbiske landshold markant styrket til EM-kvalifikationen, hvor holdet blandt andet møder Danmark.
22-årige Adem Ljajic skiftede i sommer fra Fiorentina til Roma, og han har i indeværende sæson scoret fem mål i 19 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned