Serena har ingen interesse i McEnroes syn på kvindetennis
Serena Williams vil gerne nyde sin pause fra toptennis uden forstyrrende bemærkninger fra John McEnroe. Foto: /ritzau/AP/Petr David Josek/arkiv
/ritzau/AP/Petr David Josek/arkiv
De to tennisikoner er på kollisionskurs efter McEnroes udtalelser om Williams' chancer blandt herrerne.
Den mangedobbelte grand slam-vinder Serena Williams har ingen interesse i at høre, hvad der ville ske, hvis hun stillede op på mændenes ATP-tour.
Heller ikke selv om vurderingen kommer fra tennislegenden John McEnroe.
McEnroe, der i sin aktive karriere var kendt for sit iltre temperament, kommenterede i weekenden Serena Williams' evner i forbindelse med en bogudgivelse.
Men udtalelserne er tilsyneladende ikke faldet i god jord hos Serena Williams.
- Jeg beundrer og respekterer dig, skriver Serena Williams på Twitter.
- Men hold mig venligst ude af dine bemærkninger, der ikke er faktuelt baseret, fortsætter Williams, der i øjeblikket er på barselsorlov.
I et interview med National Public Radio sagde John McEnroe, at Serena Williams uden tvivl var alle tiders bedste kvindelige tennisspiller.
Men mod mændene ville hun dog ikke have mange chancer, understregede den 58-årige amerikaner.
- Hvis hun var med i mændenes turneringer, ville hun ligge omkring nummer 700 på verdensranglisten, sagde McEnroe.
På Twitter understreger Serena Williams, at hun aldrig har spillet mod herrespillere i den kategori, og hun har heller ikke tid til det.
- Vær venlig at respektere mig og mit privatliv, da jeg er i gang med at få et barn. God dag, hr., slutter Williams.
Serena Williams forventer at vende tilbage til WTA-touren i 2018. Hun har vundet 23 grand slam-titler, hvilket er rekord i den såkaldte åbne æra - altså efter at det i 1968 blev tilladt for professionelle at deltage i grand slam-turneringer.
John McEnroe nåede at vinde syv grand slam-titler i perioden 1979 til 1984.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet