Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams vandt sæsonfinalen WTA Championships i Doha med en finalesejr på 6-2, 7-6 over sin storesøster Venus Williams.
Det er anden gang i karrieren, at Serena Williams vinder kvindernes sæsonafslutning, hvor kun verdens otte bedste spillere er med. Serena Williams, som i turneringens semifinale mødte Caroline Wozniacki, slutter også 2009 som verdensetter.
Sejren til Serena Williams var ganske fortjent. Hun har vundet samtlige af sine fem kampe i Doha, selv om Wozniacki i semifinalen ikke formåede at færdigspille kampen på grund af maveproblemer.
I finalen dominerede Serena Williams store dele af kampen. Især i første sæt kunne Venus Williams slet ikke hamle op mod sin lillesøster.
De to søstre mødte også hinanden i en gruppekamp i turneringen. Her vandt Serena Williams først i tre sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned