Serena Williams har efterhånden prøvet det nogle gange, for kvindernes US Open-finale bliver hendes 17. titelkamp i grand slam-sammenhæng. Alligevel bliver det en ganske særlig oplevelse for amerikaneren.
Opgøret mod Samantha Stosur skal nemlig spilles på tiårsdagen for terrorangrebet på World Trade Center.
- Det er så stort. Jeg er meget glad for, at finalen spilles 11. september. Jeg vil virkelig gerne spille på sådan en speciel dag efter alt, hvad New York og USA har været ude for.
- Det er svært at tro, at der er gået 10 år, siger Williams efter at have besejret Caroline Wozniacki overbevisende i semifinalen med 6-2, 6-4.
Inden kvindernes finale vil ofrene for terrorangrebet blive mindet ved en lille ceremoni, hvor man også hylder de personer, der deltog i redningsarbejdet dengang.
Derfor er Serena Williams' modstander også godt klar over, at finalen kommer til at handle om andet end tennis.
- Det bliver selvfølgelig en smule trist. Det handler om at mindes, men også om at komme videre. Forhåbentlig bliver det en god kamp, siger australieren Stosur.
I anledning af jubilæet er der sat ekstra sikkerhedsfolk ind i og omkring National Tennis Center, hvor US Open spilles.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker