Serena Williams afsondrer sig fra virusfare med mand og barn
Virusudbrud har lukket al professionel tennis ned, og Serena Williams går nu i selvvalgt isolation.
Den amerikanske tennisspiller Serena Williams vil de næste seks uger isolere sig med sin mand og parrets toårige datter for at skærme familien mod at blive virussmittet.
- Tilbringer de næste seks uger afsondret. Som hustru. Som mor. Madlavning. Rengøring. Forårsrengøring. Ansigtsmaske. Makeupvejledninger. Jeg vil fortælle jer, hvordan det forløber... pas på jer selv. Det her er alvorligt, skriver hun på Instagram.
Fredag blev alle kommende tennisturneringer i WTA- og ATP-regi midlertidigt udskudt, så Serena Williams' selvvalgte pause kommer ikke til at koste hende ranglistepoint eller mistede præmieindtægter.
Frem til tidligst den 20. april vil der ifølge BBC ikke blive spillet tennisturneringer for professionelle noget sted i verden.
Udmeldingen fra Williams kommer, efter at præsident Donald Trump fredag erklærede national krisetilstand i USA på grund af coronapandemien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker