Serena Williams banker Konta ud af Australian Open
Serena Williams spillede en stor kamp mod Johanna Konta og er nu klar til semifinalen. Foto: AP/Dita Alangkara
AP/Dita Alangkara
Amerikaneren spillede sin bedste kamp ved Australian Open og gennembankede Johanna Konta 6-2, 6-3.
Serena Williams vandt sikkert over britiske Johanna Konta i kvartfinalen ved Australian Open.
Cifrene lød på 6-2, 6-3 efter en fight, hvor Serena Williams understregede sin fysiske overlegenhed.
Johanna Konta havde indtil onsdag været turneringens mest overbevisende spiller.
Men Williams fik understreget, hvorfor hun regnes som en af de bedste kvindelige tennisspillere nogensinde.
Williams spillede sin hidtil bedste kamp i turneringen. Hun fik blandt andet held med at nedbryde Kontas ellers så suveræne serv.
Williams største modstander på Rod Laver Arena virkede til at være hende selv.
I løbet af andet sæt var hun tydeligvis utilfreds med sine egne fejl og kom flere gange med højlydte udbrud efter flere bolde.
Det lykkedes Konta at bryde Williams' serv en enkelt gang til stillingen 3-2, men Williams fik hurtigt brudt tilbage, og med sine tunge grundslag tvang hun Konta til at lave flere fejl end hidtil i turneringen.
Serena Williams' serv blev det afgørende i andet sæt. Den hårde amerikanske førsteserv var ikke altid præcis.
Men når bolden holdt sig inde på banen, var den stort set umulig for Johanna Konta at returnere.
I semifinalen skal Serena Williams møde den kroatiske veteran Mirjana Lucic-Baroni.
Kroaten slog overraskende femteseede Karolína Plísková ud af turneringen.
Den anden semifinale bliver et rent amerikansk møde.
Her står Venus Williams over for den amerikanske overraskelse Coco Vandeweghe, der kun er rangeret som nummer 35 i verden og derfor er useedet i Melbourne.
Amerikanske Vandeweghe slog i fjerde runde den topseedede tysker, Angelique Kerber.
Vandeweghe er med sine 25 år den klart yngste tilbageværende i turneringen.
De resterende semifinalister er henholdsvis 34 år (Lucic-Baroni), 35 år (Serena Williams) og 36 år (Venus Williams).
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker