Serena Williams begraver sidste års French Open-chok
Serena Williams overraskede alt og alle for et år siden, da den amerikanske tennisstjerne tabte i første runde ved French Open.
Så galt går det ikke i 2013-udgaven, hvor den 31-årige amerikaner allerede er klar til anden runde efter en sikker sejr på 6-0 og 6-1 over georgiske Anna Tatishvili i søndagens åbningskamp.
- Jeg er meget glad. Jeg følte mig meget stærk, og jeg har spillet rigtig godt de seneste tre måneder, siger Williams.
Amerikaneren, der har vundet 15 grand slam-turneringer i karrieren, affyrede hele 27 serve-esser og vandt kampen i løbet af 51 minutter.
Serena Williams virker i øjeblikket frygtindgydende og har nu vundet sine seneste 25 kampe.
Sidste års nederlag i første runde til upåagtede Virginie Razzano fra Frankrig var Williams' værste præstation nogensinde i en grand slam-turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker