Serena Williams efter Kvitova-klø: Jeg er udmattet
Amerikaneren har haft en hård uge på gruset i Madrid, og det var medvirkende til nederlaget til Petra Kvitova.
Tennisstjernen Serena Williams gik for første gang i 2015 fra banen som taber, da hun fredag tabte klart med 2-6, 3-6 til tjekken Petra Kvitova i semifinalen ved WTA-turneringen i Madrid.
Verdensetteren fra USA ser sit første nederlag nogensinde til Kvitova som et signal, hun skal tage alvorligt.
- Jeg er bare udmattet i dag, siger Serena Williams ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det har været en hård uge for mig, men sådan er det at spille på grus.
- Det er rigtig godt at være udmattet nu, så jeg derefter kan gå ind til endnu en turnering og så gøre mig klar til French Open, siger hun.
Serena Williams havde et enkelt noteret nederlag i år på kontoen før kampen mod Petra Kvitova.
Det skete dog uden kamp, da amerikaneren måtte trække sig før semifinalen mod Simona Halep i Indian Wells på grund af en skade.
Trods udmattelsen forventer Serena Williams at spille grusturneringen i Rom i næste uge, hvor hun er forsvarende mester.
Herefter venter grand slam-turneringen French Open i Paris.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet